Rum, der sitrer, rum defineret af lys, rum mættet af stemning. Rum er et gennemgående motiv i mine malerier. Rummene er mennesketomme, men man kan ofte  fornemme, at de lige er blevet forladt. Mennesker sætter spor og ofte ulmer der noget i krogene. Det kan være mine egne sindsstemninger jeg maler ud i billedet eller det kan være den stemning i et rum, der bærer præg af, at mennesker har brugt og levet i det. I mine rum er der tit flere åbninger, åbninger der giver en mulighed for at vælge, hvilken vej man vil gå. Det er ofte udefineret, hvor trapperne eller åbninger fører hen. I mine billeder undersøger jeg de følelser og stemninger, der ofte kun kan sanses og er svære at sætte ord på.

Jeg prikker mine motiver op og binder motivet sammen med laserende flader og plamager, så de tilsammen danner rum. I mine malerier undersøger jeg det sted, hvor flader og prikker mødes. Nogle gange strammer prikkerne motivet op, og andre gange overtager fladerne. Nogle gange modarbejder de hinanden, andre gange underbygger og samler de motivet. Den samme prik prikkes altid flere gange og ofte med flere farver for at opnå den sitrende og sanselige stemning. At skabe overgange imellem de forskellige valører i farve og lys er noget jeg ligeledes arbejder med. Jeg er optaget af lyset i mørket, det kan være lyset ved skumringstiden eller et skær fra gadelygterne om natten. Stemningerne skaber jeg ved hjælp af lys og skygge. Nogle gange gengiver prikkerne lyset og andre gange overtager mørket.

                                                                                                                                                 Vibeke Jensen 2019

 

Vibeke Jensens akrylmalerier arbejder med rum og stemninger gennem brugen af farver, samt lys og mørke. Stemningerne skabes gennem mange laserende lag af maling og lysets sitren opstår gennem maleteknikken med prikker af maling. For øjet opstår sanselige rum, hvor formerne er delvist opløste og noget ulmer i krogene. Rummene kan nærmest virke som metafysiske rum, hvor livets gang kan kontempleres.
     

Nina- Emilie Barfod, kunsthistoriker 2020